Reb

Fra RebWiki

Jump to: navigation, search

Som udgangspunkt er der ikke noget rigtigt eller forkert reb, men der er dog reb som er mere egnet til bondage end andet.

De fleste som har bundet i længere tid, bruger hampe/hørreb p.gr.a. dets egenskaber: brudstyrke, blødhed, farvbarhed, pris og evne til at holde en knude.

Men, det er og bliver en personlig sag hvad man fungerer med. Der findes nylonreb hvis egenskaber kommer meget tæt på hampereb og derfor indlysende kan bruges - se fx. Rainbow Rope

Derimod er det altid væsentligt at kende sine rebs egenskaber, fx. kan sisalreb give små irriterende sår og bomuldsreb egner sig ikke til ophængning p.gr.a. dets lave brudstyrke.


Indholdsfortegnelse

Typer af Reb

Reb er enten snoet eller flettet.

Snoet reb (eller slået reb) laves typisk af 3 kordeller, som hver især er lavet af 2 eller flere garner. For at rebet skal falde pænt, skal garnerne være snoet den modsatte vej af kordellerne som igen er snoet den modsatte vej af rebet. Snoet reb kvejles derfor altid nemmere den ene vej, typisk med uret. Traditionelt er snoede reb lavet af plantefibre som fx. hamp og hør - vikingerne lavede reb af lindebast.

Flettede reb er at nyere dato og er enten massive eller hule med eller uden kerne. Kernen kan være at samme materiale som rebet eller fx. kevlar. De fleste flettede reb er lavet af syntetiske fibre, som fx. nylon eller polyester.

Bomuld

Fiberlængde mellem 10 og 65 mm.

Hamp

"Bløde" fibre. Fiberlængde mellem 1 og 2 meter. Hampereb er typisk lavet af en blanding af hamp og hør.

Kineserne har lavet reb af hamp så tidligt som 3000 f.k.

Produktion i Ungarn

Brudstyrke

Hør

"Bløde" fibre. Fiberlængde mellem 15 cm og 1½ meter. Lidt lavere brudstyrke end hamp.

Jute

Bløde fibre. Lidt lavere brudstyrke end hamp og hør. Lettere at få elegant udseende bindinger med.

Nylon

Sisal

Laves af fibre fra kaktus (agave). Fiberlængde: ½ - 1 meter. Ikke egnet til egnet til bondage, da fibrene er så stive at de kan give små irriterende sår. Endvidere knækker fibrene også nemt, hvorved rebets brudstyrke forsvinder.

Manilla

Laves af fibre fra en slags banan-palme. Fiberlængde: 1 - 4 meter. Ikke egnet til bondage af samme grund nævnt ifm. sisal. Derudover kan det være kemisk behandlet for at forhindre fx. meldug.

Længder

Det her er lidt en religionssag.

Nogen har reb i forskellige længder og ved hvilken længde reb de skal bruge til en given bondage.

Andre har reb i kun en længde og bruger så bare det antal af dem, der er nødvendigt.

Har man 8 stykker på 8-9 meter, har man så man kan binde langt de fleste bondager - længden på stykkerne afhænger af størrelsen på den der skal bindes.

Farvning

I Edo perioden (1600-1868) brugte man 4 farver. Hver farve havde betydning for både, hvilken årstid og retning den tilfangetaget (Hojojutsu) skulle placeres i. De 4 Kinesiske og beskyttende fabeldyr ”bevogtede” retningen til verdenshjørnet.

1. Blå = forår, Øst, Dragen
2. Rød = sommer, Syd, Phønix
3. Hvid = efterår, Vest, Tiger
4. Sort = vinter, Nord, Skildpadde

Ved slutningen af Edo perioden var rebenes farver reduceret til 2 og man brugte ikke længere farverne til at bestemme retningen på den tilfangetagne. Men ønsker man at farve sine reb kan man da bruge dette som rettesnor til at vælge de farver man ”kan” bruge.

Procion

Procion er højreaktive farver, som er nemme at arbejde med, og som giver brillante farver. De er selvfixerende, dvs. at de blot ved at bevares fugtige i almindelig stuetemperatur i mindst 8 timer bindes til tekstilets fibre.

Ulempen ved procion er at man skal stå med det i en spand eller balje. Dvs. man skal bruge gummihamdsker og spilder man blot en lille smule eller stænker, så gør det hvad det skal, dvs. farver hvor det lander.

Forhandles ihverfald af Spektrum

Remazol

Remazolfarve er en lavreaktiv farve, som anvendes til tekstiltryk og indfarvning. Fixering eller fæstning af farven sker ved dampfixering. Indfarvning sker i gryde eller i vaskemaskine.

Fordelen ved remazol er at det hele kan proppes i vaskemaskinen.

Forhandles ihverfald af Spektrum samt farvekompagniet Granat Hjørring

Dylon

Kan også blot bruges i vaskemaskinen.

Forhandles et væld af steder.


Behandling af hampereb

Der er flere religioner vedr. hvordan man skal behandle det rå hampereb.

Kogemetoden

Jeg plejer at koge det i flere hold vand i 4-5 timer (det dufter/lugter/stinker afhængig af hvem man er) og derefter tørre det under stræk - vi har en fransk altan hvor rebene kan snøres stramt rundt om. Efterhånden som de tørrer strammes jeg det op igen (hvis jeg husker det) Kan man hænge det ned fra noget med belastning er det sæføli mest optimalt, men det er svært i en almindelig bolig at finde plads til det. Det skal ikke strammes super hårdt, det vil nemlig nedsætte brudstyrken uforholdsmæssigt meget.

Skal det farves gøres det og så tørrer det igen samme tid. Farves det fx. i vaskemaskinen behøver det kun at være halvtørt, mens det skal være helt tørt hvis der farves med fx. procion, som er en reaktionær farvning (eller hvad det nu hedder)

Når det er gennemtørret efter 3-4 dage, checkes det igennem for splinter og børster som fjernes.

Nogen brænder så rebet her med en gasbrænder af en slags - stearinlys kan ikke bruges. Ideen er at fjerne alle fnug og gøre rebet helt jævnt. Jeg har prøvet det et par gange, men såsnart man begynder at bruge rebet bliver det fnugget igen, så det er hvad man nu er til. Nogen vasker det så igen efter brænding og tørrer igen som ovenfor.

Herefter smøres det ind i olie af en eller anden slags. Minkolie og hampolie anbefales af nogen. Minkolie kan købes hos en dyrehandel, det forhandles bl.a. som kosttilskud til hunde og katte Hampolie (Cannabinol) er ikke til at fremskaffe ad legal vej, da myndighederne er overbeviste om dets euforiserende virkning. Planteoliner kan ikke bruges da de harskner. Jeg har brugt læderfedt, som ikke lugter af ret meget, men bruger pt. bivoks fra Silvan. Olien/fedtstoffet gør rebet mere smidigt og forhindrer at det "støver". Som tiden går og rebet bruges på bar hud, fedtes det automatisk mere ind. Vaskes det igen aht. rengøring på et eller andet tidspunkt, skal det vokses igen. Fra udlandet har jeg hørt også hørt om hovfedt (neatfootsoil?), men hvor der købes og dets anvendelighed ved jeg intet om.

Alternativt kan man koge det i vand med olie eller vaseline eller læderfedt eller ... i, men jeg kan bedst lide det andet som gør at jeg mange gange skal have det gennem hænderne hvorved næsten alle splinter og børster findes.


Jojoba-Olie er en alternativ natur olie man kan bruge. Den bliver ikke harsk og det er til at finde i de fleste helse butikker i dag. Husk at det skal være en ren 100% version. Men forvent at bruge omkring 25 ml pr 7-8 meter reb.

Slemrians Reb

Slemrians behandling af reb

Tørmetoden

Bind den ene ende fast til noget holdbart. Lav hækle-sting i hele rebets længde og vrid det derefter rundt så meget som muligt, den ene vej og den anden - brug fx. en grydeske som hjælp.

Træk herefter rebet flere gange over noget hårdt, fx. igennem en karabinhage for at blødgøre det en smule.

Rebenderne

Afhængig af hvad slags reb man bruger, skal enderne afsluttes så rebet ikke trevler op ved brug.

For nylonreb kan man smelte enderne så de ikke trevler. Det har dog en tendens til at enden bliver hård og kan blive så skarp at den river.

Tape

Tape er nemt og hurtigt at bruge. Nogen bruger tape i forskellige farver afhængig af rebets længde, så det er hurtigt at finde lige det reb man skal bruge.

Tapen skal dog fornys med jævne mellemrum.

Taklinger

Taklinger tager en smule tid at lave, men holder generelt bedre end tape. Som for tapen, kan man bruge forskellige farver til at takle med afhængig af rebets længde.

Der findes forskellige måder at takle reb på. Taklinger der fikseres ved at sy dem, holder bedre end de der blot bindes på, men fælles for dem alle er at de oftest går op efter et stykke tid.

Knuder

Fordelen ved en knude i enderne er dels at de kan bruges når man forlænger med et nyt stykke reb og dels at man kan bruge knuderne når man "låser" en bondage.

Knuden kan dog være en smule i vejen når man binder, med det er en vanesag.

Nogen bruger tape/taklinger og binder blot en knude hvis/når de har brug for den.

Den hurtigste løsning er blot at binde en enkelt knude i enderne, men hvis man har lidt mere tid kan man binde en tidsel knude som fylder en smule mindre og aldrig går op.

Splejsninger

Fordelen ved en splejsning er at den holder hele rebets levetid, til gengæld er den ikke nem at binde, se Splejsning for en dansksproget vejledning

Personlige værktøjer